Susi Kahlo: „Det kommer an på detaljerne!“
6. Oktober 2023 — Immunisering, Kalvefodring — #Ad-libitum #Råmælk #Energiforsyning #MælkeTaxa #Rapport fra hverdagslivet
„Småtingene i kalveopdræt er vigtige“, mener besætningsforvalteren fra det sydlige Eifel.
Susi Kahlo driver sammen med sin mand Michael Baustert en malkekvægbedrift i nærheden af Bitburg. På et område på cirka 100 ha holder de 130 køer og opnår et mælkeudbytte på 11.000 liter. Arbejdet klares udelukkende af familiens medlemmer, så der arbejder i alt 3 ansatte på gården.
Vi har bedt Susi om at fortælle om hendes kalveopdræt, for „Der starter det hele“, som hun siger.
Denne artikel beskriver
En god styring af kælvingen er alfa og omega
„Vi golder vores køer i grupper. Altid otte køer sammen. Denne gruppe bliver fast sammen i 8 uger. Så går de sammen i kælveområdet og kælver sammen der. Vi vaccinerer alle køer i goldperioden med en vaccine til moderskabsbeskyttelse.
Her i „Halmområdet“ kælves der kun. Ingen syge dyr eller andre dyr. Kun goldkøer, der er der for at kælve. Der muges ud efter hver gennemgang. Når det er muligt, går vi også lige igennem med højtryksrenseren. Skulle det ikke fungere, så senest den næste gang.
Vore kælveområde er indrettet således, at man altid kommer forbi her. Der er således altid en god mulighed for at overvåge fødslerne. Jeg har overblik over det hele og kan, hvis det er påkrævet, gribe ind i rette tid. Vi har et kamera til om natten. Jeg kender mine piger så godt, at jeg ved, hvornår de kælver og hvornår jeg skal kigge på kameraet. Jeg er hurtigere end enhver automatisk sensor.
99 % af tiden kælver alle køer alene. Vi har store, tunge køer og også vores lidt mere kantede køer klarer det rigtig godt, uden problemer. Vi giver dem tid og lader dem være i fred. Vi griber virkelig kun ind, hvis det ikke går fremad eller kan ser at kalven kommer ud baglæns eller der opstår andre komplikationer.
Når kalven bliver født, kan koen slikke den af i cirka en halv time. Mine kalve prøver hurtigt at komme op at stå, vor at komme hen til „mælkebaren“. Så snart de prøver på det, henter jeg dem også straks ud af båsen. Men først får koen en energidrik. Mindst to 20-l-spande, og gerne også mere, hvis de vil have det.
Så kommer kalven ind i en af barselsboksene, som vi har bygget af Calf-Ten PenSystem. I samme åndedrag kan jeg fiksere koen til ædegitteret, så den kan malkes. Vi har lagt en vakuumledning ekstra for at malke de køer og kvæget, der har kælvet, lige der i kælveboksen.
Råmælk, så hurtigt som muligt og så meget som muligt
Jeg malker cirka 10 l af de køer, der lige har kælvet. Mælken måles med et refraktometer og Brix-værdien kontrolleres. Vi har meget gode og høje Brix-værdier takket være den gode fodring af goldkøerne. For det meste over 25 %. Jeg giver heller ikke noget råmælk under det. Ikke en gang til tyrekalve.
Jeg tilbyder altid kalvene 8 l råmælk. De fleste drikker også 4–6 l. Af og til foretrækker mine piger også alle 8 l.
For mig er det nøglen til al succes: Råmælk i den første halve time, og lige så meget de vil have! Men naturligvis kun god og teste råmælk.
Det er min erfaring, at kalvene drikker bedst i de første timer, de lever. Derfor hedder devisen for mig: Råmælk, så hurtigt som muligt og så meget som muligt. Derfor kan det også godt betale sig at stå op om natten. I sidste ende har jeg heller ikke lyst til at bøvle rundt med en kalv om morgenen, hvor jeg ikke ved om den var hos moderen eller ej, og som så ikke vil drikke. Så hellere investere den tid, for det kan rigtig godt betale sig! Jeg gør ikke mælken varm, men giver den direkte „yvervarm“ til kalven.
Skulle det alt sammen ikke virke, har vi også altid frosset råmælk i poser. Det tager så lidt tid, før de er optøet i vandbad, men vi bruger dem måske kun en - til to gange om året.
Det gælder også for fodring ed sonde. Det er maksimalt nødvendigt med en kalv om året. Til det anvender vi Softdrencher. Men egentlig drikker vores kalve super lige fra starten. Og siden vi har fået de skønne PenSystem-bokse, fodrer jeg sjældent kalvene med flaske mere, men laver lige en spand fuld af god råmælk klar.
Førstegangskælvere malker jeg altid helt ud. De giver mellem 10 og 15l. Ofte fryser jeg også mælk ned fra dem. For den adskiller sig absolut ikke fra koens mælk, hvad angår kvaliteten.
Om vinteren bliver kalvene en dag til tørring under lamperne med det røde lys i barselsboksen. Det er ikke optimalt, og derfor er der dette år specielle varmeplader, som vi vil hænge over boksene. Når kalvene er tørre, får de et kalvedækken på. Det har de på, til de ikke kan passe det længere. For det meste er det allerede efter 3-4 uger. Så er jakkerne allerede for små, fordi kalvene er blevet så tykke af at drikke ad libitum.
Vi bruger kalvejakkerne fra efterår til forår (oktober og ca. indtil påske). Hver gang de har været brugt, vasker jeg dem ved 60 °C i vores vaskemaskine i stalden og tørrer dem i maskinrummet.
Om foråret og sommeren, når det er varmt, giver jeg kun den første pleje i boksene og så kommer boksene ud i deres enkeltboks med det samme.
Jeg har også allerede prøvet det ved at holde dem i par. Det fungerer også godt, men man skal holde godt øje med om de begge to drikker.
Ad libitum-drikke og fravænning op til 15 uger
Vores kalvebokse er ikke ideelle. Vi har forskellige systemer og lokationerne ændres også hele tiden. Med MælkeTaxa kan vi selvfølgelig nå kalvene godt, men den perfekte kalvestald ser helt anderledes ud. Derfor er kvaliteten af fodringen meget vigtig for at få nogle stærke kalve.
Om drikkeplanen:
Vi giver opgraderet sødmælk i 15 uger.
I første omgang får de i 5 dage den syrnede råmælk fra moderen ad libitum. Vi syrner med myresyre til en pH-værdi på 5,5! Derefter blander jeg moderens mælk med normal mælk. Nu får de sødmælk ad libitum i 5 uger. I den periode er de også i deres enkeltboks.
Man kan mene hvad man vil om ad libitum-fodring. Jeg har givet mine dyr mælk på den måde i mere end 10 år. Om morgene rengøres alle spande. Det går jo fint med MælkeTaxa. Resten af kalvenes ad libitum-mælk får tyrekalvene. Derefter fyldes spanden igen, og låget sættes på. Jeg fylder op mindste 3 gange – morgen, middag og aften. Men jeg løber også ind imellem forbi kalvene og kommer evt. lidt mere på.
Man skal holde godt øje med kalvene. For de får jo ikke at drikke som de dyr, der vandes restriktivt. Om vinteren er det anderledes: Når det bliver koldere udenfor, finder kalvene hurtigt ud af, at mælken er varmere og at de skal skynde sig. Så drikker de også større mængder på en gang, men tom bliver spanden aldrig. Normalt drikker de snarere små portioner flere gange om dagen og øger dermed mælkemængden hver dag. De bedste når omkring 20 l om dagen.
Efter 5 uger ad libitum går vi i 5 uger ned fra 12 til 8 l.
Den egentlige fravænning starter så i en alder fra 10 uger. Jeg går altid 1 l ned hver uge. Indtil de kun får 2l. Så er de fravænnet ved 15 uger.
Kalvene har dagligt frisk vand fra den 1. dag. Om vinteren opvarmer jeg vandet, det øger modtageligheden.
Og selvfølgelig får kalvene altid hø og kalvepiller til fri afbenyttelse. I de sidste 5 uger med drikke stiger foderoptaget endnu en gang ekstremt. Det er forståeligt nok: mindre mælk => mere at spise. I den periode fodrer jeg dagligt 2 gange hø og kraftfoder. Det kraftfoder, som vi fodrer med, fremstilles specielt til os. Det er afstemt til at de jo kun får hø og kraftfoder.
For nyligt har vi omstillet vores avlssystem. Vi typeopdeler vores dyr og vil kun opdrætte 50 hundyr, altså kun det allerbedste. Når de er 5 måneder gamle, går disse kvier til avlsbedriften, der ligger et par landsbyer længere væk end os. Der bliver de insemineret, når de er 12 måneder gamle, og kommer så drægtige tilbage til os tre måneder senere, når de er 15 måneder gamle."
Mange tak, Susi, for disse spændende informationer fra din hverdag med kalvene. Held og lykke fremover!
