En nyere undersøgelse fra samme forskerteam dokumenterede, at det højere kraftfoderoptag også førte til større vækst. I dette forsøg blev der dannet tre grupper:

Early Pair: Grupper med 2 dyr efter 1 uge
Late Pair: Grupper med 2 dyr efter 6 uger
Individual: Enkelthold indtil fravænning

Efter 6 uger var KF-optaget hos „Early Pair“ med 180 g/dag markant højere end i de to andre grupper (70 g/dag „Late Pair“; 50 g/dag „Individual“).

Denne fordel fortsatte. Kf-optaget var også markant højere hos ”Early Pairs” efter fravænning fra mælken efter 8 uger end for de to andre grupper. (Grafik b).

Også selv om TMR-optaget ikke var signifikant forskelligt mellem grupperne (grafik a), var det samlede tørmasseoptag hos kalvene i ”Early Pair”-gruppen markant højere (grafik c).

Det højere energioptag førte i forsøget også til kraftigt stigende vækst (ADG = average daily gain = gennemsnitlig vægtforøgelse pr. dag). I mælkefasen var vækstfordelen i ”Early Pair”-gruppen i første omgang ikke signifikant forskellig. Men på grund af en kraftig vækststigning efter fravænningsfasen kunne denne gruppe øge vægten med 890 g/dag i tidsrummet fra fødslen og indtil 10. leveuge, mens de to grupper ”Individual” forøgede deres vægt med 760 g/dag og ”Late Pairs” med 730 g/dag.

Forskerteamet Costra et al. (2015) drager den konklusion, at de parvist opstaldede kalve begynder at optage tørfoder bedre på et tidligere tidspunkt på grund af bedre social adfærd og kognitiv indlæring. Det højere foderoptag medfører derfor en kraftigere vækst hos kalvene.

(„Early pair housing increases solid feed intake and weight gains in dairy calves” J.H.C. Costa, R.K. Meagher, M.A.G. von Keyserlingk, D.M.)

Fra andre undersøgelser ved vi, at denne tidlige vækst påvirker udviklingen af afkommet positivt og kan medføre en tidligere EKA samt en øget mælkeydelse i den første laktation hos kvier.