Yderligere produkter

Kalvesundhed og hjælpemidler

Også inden for kalveopdræt er der mange arbejdstrin, som skal udføres ud over de daglige gøremål såsom fodring, strøelse eller dyrekontrol. Således skal kalve relativt ofte omstaldes inden for de første leveuger. Eller syge kalve kræver særlig opmærksomhed. Til mange af disse arbejdsområder findes der praktiske hjælpemidler, som letter det daglige arbejde.
Ud over de velkendte produkter såsom MælkeTaxa, H&L mælkeautomat eller H&L IglooVeranda, har Holm & Laue også nogle af disse innovative hjælpemidler i sortimentet. De letter arbejdet ved transport af kalvene, hjælper, når kalvene ikke er særligt livskraftige, når de kommer til verden, eller de beskytter de unge dyr mod ekstremt vejrlig, eksempelvis om vinteren.
Holm & Laue stiller de samme krav til disse små hjælpere, som vi stiller til alle andre produkter: Nem håndtering, lang levetid, innovative funktioner og maksimal hygiejne. Her præsenterer vi dig for nogle af disse produkter.

Refraktometer

Nyfødte kalve har en utilstrækkelig mængde antistoffer i kroppen og optager kun disse vigtige beskyttelsesproteiner via råmælken. Det betyder, at de unge kalve hurtigst muligt skal fodres med colostrum af høj kvalitet for at udvikle et stærkt immunsystem. H&L refraktometeret fastsætter kvaliteten af råmælken og hjælper dermed til at sikre en tilstrækkelig basisimmunisering. Det digitale refraktometer måler lysbrydningen i colostrum og beregner på denne baggrund den såkaldte „Brix-værdi“ i %. Denne værdi hænger meget tæt sammen med proteinindholdet i mælken, således at man kan drage konklusioner om mælkekvaliteten på baggrund heraf.

H&L refraktometeret anvendes inden for tre vigtige områder:

Test af kolostrumTest af blodserumFastsættelse af tørsubstans i sødmælk
Colostrum af god kvalitet har en IgG-koncentration på 50 mg/ml. Denne værdi svarer til et Brix-resultat på 22 % og mere. Prøver, som opnår en Brix-værdi under 20 %, bør ikke udfodres til nyfødte kalve. Til ældre kalve udgør denne mælk dog stadig næring af god kvalitet.En kontrol af proteinindholdet i blodserummet afgør, om en kalv har fået en tilstrækkelig mængde antistoffer i kroppen. Hvis immunglobulinindhold er 10 mg/ml (7,8 % Brix), når det måles efter 24-48 timer, kan man gå ud fra, at basisimmuniseringen er god.Ud over den rene Brix-værdi fastsætter H&L-refraktometeret også tørmassen i mælken. Således kan det fastslås, om mælken indeholder en tilstrækkelig mængde indholdsstoffer, eller om den eventuelt skal opgraderes med mælkepulver.

CalfVital kalveredder

Hvis kalve ikke er særligt livskraftige, når de kommer til verden, gælder det om at handle hurtigt. Det forekommer ofte, at den nyfødte kalv ikke trækker vejret, eller at man kan høre, at der er væske i luftvejene. CalfVital kalveredder er en dobbelt anvendelig pumpe, som tilbyder hurtig hjælp.

Rengøringen og desinfektionen er meget nem, da alle komponenter er fremstillet af kunststof, som desuden hurtigt kan adskilles.

Opbevaringstasken, som holder kalveredderen ren og beskyttet, er meget praktisk. Således kan CalfVital opbevares direkte i kælvningsområdet.

Dobbelt anvendelig

Aspiration

Med sugeopsatsen til pumpen (gul) kan hurtigt fjerne fostervand fra luftvejene. Ofte er to til tre hurtige stempelslag tilstrækkeligt.

Respiration

Hvis kalven derefter ikke viser tegn på at trække vejret, hjælper CalfVital kalveredder med endnu en opsats med effektivt at give kalven kunstigt åndedræt. En integreret ventil sikrer, at der ikke opbygges et for højt tryk. Det skåner de følsomme lungeblærer.

CalfCoat

H&L kalvejakken tilbyder dine kalve optimal beskyttelse ved lave temperaturer. Den sænker det energibehov, som kalven bruger til at opretholde kropsvarmen, med op til 30 %. Et ideelt supplement til energiintensivt opdræt med metabolsk programmering. Hvis kalvene bliver syge i igloen på trods af et sundt udeklima, er det tilrådeligt at lade dem være i vante omgivelser og desuden beskytte dem med en kalvejakke. For omstaldning til en dårligt ventileret varmestald resulterer i ekstra belastning med bakterier og ammoniak. Kalvejakken kan nemt tilpasses i forhold til forskellige kropsstørrelser med indstillelige benstropper og praktisk velcrolukning på brystet.

Fremragende forarbejdningskvalitet

  • Åndbart 3M Thinsulate-materiale
  • Kan vaskes ved 30 °C og desinficeres med lette desinfektionsmidler
  • Vandafvisende ydermateriale
  • Solide metallukkemekanismer på benstropperne
  • Slidstærk kantforstærkning

Kraftfoderdispenser

Kraftfoder skal altid være friskt og udlægges i små mængder, så det værdifulde foder ikke bliver fugtigt. Det er svært at gennemføre i løbet af en hel dag. Med en ad-libitum-dispenser løber der altid lige præcis den mængde ud igen, som kalvene har spist tidligere. Til kraftfodertilførslen anbefaler vi vores kraftfoderdispenser i rustfrit stål med et rumindhold på ca. 50 l. Med dens støtteben er den let at montere på beton. Man kan også vælge en dispenser til vægmontering.

Tekniske data for kraftfoderdispenser*

Rumindhold50l
Bredde1m
* Tekniske ændringer forbeholdes!
Dette billede viser en monteret høhæk. Tom.

Høhæk

Kalve spiser gerne hø. Det er dog vigtigt, at høet også er rent og frit tilgængeligt. Den store H&L høhæk er 1,5 m bred og kan nemt og bekvemt hænges op over skillevægge på siden. Således kan den hurtigt fyldes op fra hø- og halmlagre i siden.

Tekniske data for høhæk*

Bredde150cm
Udstyrmed kroge til ophængning over skillevæggene
* Tekniske ændringer forbeholdes!

Grovfodertruget

Et trug sikrer, at kalvene ikke kan skubbe foderet væk fra dem selv. Således sikres høj foderindtagelse.  Truget i rustfrit stål er to meter langt. Den tilhørende nakkelås er vinklet og giver også større kalve en meget god spiseposition.

Tekniske data for grovfodertrug*

Bredde200cm
Dybde50cm
Højde60cm
- med bøjle120cm
Udstyrmed galvaniseret nakkelås
* Tekniske ændringer forbeholdes!

Diagonalt fodergitter

Som alternativ til trugene kan der også anvendes diagonale fodergitre til kalvene. Det anbefales især ved foderbordsfodring. Ved hjælp af det diagonale H&L fodergitter er der mulighed for 17 foderpladser til kalve fordelt på fem meters bredde. Vær opmærksom på, at foderbordet bør være hævet med 15 cm. Så opnår du den optimale foderpladshøjde til dine kalve.

Tekniske data for diagonalt fodergitter*

Bredde485cm
Udstyr17 pladser, diameter for over- og underrør: 2 tommer
* Tekniske ændringer forbeholdes!
Kontakt
Håndbog kalv

Holm & Laue Håndbog kalv