Hvis kalvene fodres restriktivt (< 10 l mælk pr. dag), og temperaturen i længere tid ligger under 5-10 °C, bør foderprogrammerne tilpasses, og kalvene bør fodres med en større mængde mælk. I første omgang er en 10 % forøgelse tilstrækkeligt. Ved temperaturer under frysepunktet ses dog stigninger på 20-30 %.

• Ved fodring med MælkeTaxaen i spande kan man blot forøge mælkemængden eller tilføje et ekstra måltid, eksempelvis ved frokosttid.
• Det er muligt at øge mængderne ved simpelthen blot at ændre drikkekurven på drikkeautomaten.
• I stedet for at øge mængden kan man også øge MAT-koncentrationen. Alt efter MAT-kvaliteten skal man dog være opmærksom på, at koncentrationerne ikke må være for høje, så fordøjelsesproblemer forebygges. Her bør 15-16 % tørsubstans i væsken ikke overskrides som grænseværdi. Producenten af MAT oplyser nærmere herom.

Hvis der allerede fodres ad libitum, er en mængdeforøgelse ikke påkrævet. Kalvene tager det, de har behov for.

Der opstår dog problemer ved kraftig frost. Hvis sutten eller hele spanden fryser til, kan kalvene ikke få noget mælk. Derfor skal man også planlægge et tredje måltid på sådanne dage og fjerne spandene, så snart der er risiko for, at de fryser til. Bare det ekstra arbejde med at fjerne den frosne mælk kan være enormt.

Ved ad libitum-drik er kalvene vant til kold mælk. Så er mælketemperaturen ikke så vigtig.

Ved rationeret mælkemængde bør man dog overholde en tilstrækkelig minimumstemperatur på 35 °C og helst 38–39 °C. Følgende foranstaltninger kan være en hjælp i den forbindelse:

• Blanding af mælken i MælkeTaxaen, indtil den er et par grader varmere. Særligt når drikkespandene er kolde, skal man udligne et temperaturfald ved påfyldning af spandene.
• Under transport i MælkeTaxaen skal låget holdes lukket. Der går rigtig megen energi tabt gennem et åbent låg. Ved ekstreme temperaturer på < -10 °C bør man også anvende MælkeTaxa-presenningen for at reducere en afkøling af mælken ved fodringen.
• Et låg på sutspanden holder ligeledes mælken varm i betydeligt længere tid end ved en åben spand.
• Mælkeslangerne på drikkeautomaten bør være isolerede. Ved meget lange mælkeslanger (> 5 m) kan en varmeledning være en hjælp. Her er temperaturkontrollen dog vigtig. Hvis kablet varmer for meget, kan der nemlig ske det, at mælken i slangen bliver for varm!

Tidlig kolostrum er ikke kun vigtig for kalvenes immunitet. Ud over værdifulde antistoffer tilfører den også den nyfødte kalv en stor mængde energi og yderligere vigtige næringsstoffer. Det er det meget værdifuldt, da nyfødte kalve kun har ca. 3-4 % fedtreserver. Om vinteren er disse energiressourcer opbrugt inden for 12-24 timer. Ud over det første måltid, som kalven skal have inden for maks. 2 timer for at opbygge immunitet, er et ekstra måltid med råmælk, som kalven får efter ca. 12 timer, særligt vigtigt om vinteren.

Ud over mælken udgør kraft- og grovfoderoptaget endnu en mulighed for at forsyne kalvene med mere energi.

Om vinteren er det endnu mere vigtigt, at kalvene gerne æder kraftfoder, hø og ensilage. Fugtig ensilage kan fryse til i frostvejr og bør ikke tilbydes! Også kraftfoderet bør så vidt muligt opbevares frostfrit og lægges ud i friske mængder hver dag.

Dog skal man være opmærksom på, at unge kalves kraftfoderoptag er for lavt. Først efter ca. 4-5 uger begynder kalvene i stigende grad at æde tørfoder. Og en forøgelse af kraftfodermængden har først rigtig udsigt til at blive en succes i fravænningsfasen.

Derfor kan ekstra energi kun tilbydes på en pålidelig måde gennem en større mælkemængde.

Om vinteren er der fare for, at vandtrug fryser til is. Også vandskålene ved kalvehytter fryser til is, så der ofte slet ikke tilbydes noget vand i frostvejr.

Vand er dog uundværligt, når optaget af kraft- og grovfoder skal fremmes. De maver, der er ved at udvikle sig, kræver vand for at der kan udvikles en stabil bakteriepopulation. Vurderinger anslår, at kalven skal drikke minimum 4 l vand for hvert kilogram kraftfoderoptag. Ud over mælkemåltidet!

For at sikre, at kalvene gerne drikker vand, skal vandet være behageligt tempereret. Derfor kan det være fornuftigt at tilbyde varmt vand (ca. 20–30 °C) om vinteren. Det kan enten fyldes i spande med MælkeTaxaen eller sikres via elektriske opvarmede drikkekopper i kalvegrupper.

En anden god grund til at tilbyde forvarmet vand er det faktum, at kalven skal opvarme det kolde vand med sin egen kropsvarme. Denne energi står ikke til rådighed til vækst.

Den nyfødte kalv kommer fra livmoderen, hvor temperaturen er 38 °C. Kuldechokket efter fødslen er altså enormt! Om vinteren er det derfor vigtigt, at kalven hurtigt gnides tør af moderen eller landmanden. En våd kalv mister rigtig megen energi - til forskel fra en tør kalv! Særligt efter en hård fødsel, hvor moderkoen og kalven er meget stressede, er det meget vigtigt!

Hvis kalven tørres manuelt, skal du anvende et stort frottéhåndklæde. Tør kalven intensivt med håndklædet, og sørg for, at hårene stritter ud fra kroppen, så kalven efterfølgende har en vis varmeisolering.

En tør kælvebugt med rigelige mængder strøelse sikrer selvfølgelig ekstra varmebeskyttelse.

Afkølede kalve kan kvikkes op igen med varmelamper, i specielle varmebokse eller endog i små opvarmede rum. De bør kun komme i enkeltbokse, når de er helt tørre.

I særlige nødstilfælde (kraftigt underafkølede kalve) kan man endda lægge dem ned i et kar med varmt vand (maks. 38 °C!), så kalvenes normale legemstemperatur hurtigt kommer op på normalt niveau igen.

Kalvejakker sparer ca. 20-30 % energi og kan dermed også anvendes som et alternativ til forøgede mælkemængder. Jakkerne er især meget fordelagtige til unge kalve, fordi de varmer ryggen. Det har vist sig, at lungerne hos nyfødte kalve først folder sig fuldt ud efter ca. 2-3 uger. ”Ventilationen” af lungerne starter øverst og ledes nedad. Det betyder, at kalvejakkerne beskytter lungernes følsomme område under ryggen optimalt.

Et sammenlignende studium ved Harpers University[1] i Storbritannien viste, at kalvene har en højere vægtforøgelse og bedre sundhed, når de har kalvejakker på. Desuden er foderudnyttelsen hos dyrene bedre, og samlet set falder omkostningerne for hver opdrætsdag og for hvert kilo vægtforøgelse.

Kalvejakker bør derfor anvendes til alle kalve op til 3-4 ugers levetid, så snart temperaturen falder til under 10 °C. Som udgangspunkt kan man fastslå følgende: Så snart en person har behov for at gå med vinterjakke, bør man også tilbyde kalvene denne komfort. Når temperaturen stiger igen, og kalvene sveder under vinterjakken, bør man fjerne den igen. Det kan også være tilfældet, når kalvene i stigende grad optager kraftfoder, og maveaktiviteten og dermed deres egen varmeproduktion stiger. Man bør altså kontrollere, om jakkerne stadig giver mening, når kalvenes levetid overstiger 4-5 uger.

Kalvejakkerne skal under alle omstændigheder sidde godt på kalven. De skal være vaskbare ved minimum 30 °C og bør senest vaskes ved skift til en anden kalv.

Ørevarmere til kalve ser meget sjove ud. Men når man trækker på smilebåndet over dette i Europa, anser man det dog som en meget god løsning i mange områder i Nordamerika, idet de forhindrer, at kalvenes ører fryser. Da de udstående ører har en stor overflade og ikke beskyttes særligt godt af pels og hår, er det ofte den første kropsdel, som rent faktisk udsættes for forfrysninger.

[1] Simon P. Marsh et.al, 2014, “Evaluation of calf coats (Holm & Laue) on the performance and health of artificially reared winter born beef calves to 12 weeks”

Særligt i de første 2-3 leveuger ligger kalvene ned i ca. 90 % af tiden. Derfor er strøelse meget vigtigt. Særligt i den kolde årstid.

Når der er megen strøelse i kalveboksen, kan dyrene selv bygge en rede og således beskytte sig mod kulden. Det er vigtigt, at strøelsen er tør. Kontakt med fugtig strøelse eller en kompakt stråmåtte afkøler kalvens krop kraftigt, og begge dele er uegnede til redebygning. Dræning eller ajleafløb under kalvehytterne hjælper med at holde strøelsen tør.

Det har vist sig, at et underlag af savspåner eller savsmuld med ikke for kort hakket halm udgør en ideel kombination som underlag.

Man kan kontrollere, om mængden af strøelse er tilstrækkelig, på baggrund af strøelsesindekset (Nesting-Score). Der er tre scenarier:

1. Score 1: Kalven ligger på strøelsen. Alle ekstremiteter kan ses.
2. Score 2: Kalven ligger delvist på strøelsen. Klove og led er sunket ned i halmen, men benene kan endnu ses.
3. Score 3: Kalven ligger dybt i halmen, og benene kan ikke længere ses.

Om vinteren skal score 3 være opnået for alle kalve. Om sommeren foretrækkes score 1 derimod, så varmestress forebygges. Yderligere oplysninger om emnet finder du også i bloggen ”Det bliver hedt, baby!”

En stor mængde god strøelse sikrer, at kalvene forbliver sunde. En snavset, sammenklæbet pels har kun en ringe isolerende virkning.

Særligt om vinteren har kalvene brug for en tilstrækkelig mængde frisk luft. I koldt vejr er kalvene udsat for stress og bør ikke belastes yderligere med skadelige stoffer eller bakterier i luften.

Dog medfører lave temperaturer også, at man forsøger at reducere ventilationen til et minimum for at undgå en for kraftig afkøling af kalvestalden.

Med de ovenfor beskrevne foranstaltninger klarer kalvene fint lave temperaturer ned til –20 °C. Kalvene er dog meget følsomme over for trækluft. Så det skal man altid undgå! I lukkede kalvestalde opstår der trækluft på grund af dårligt styret ventilation, og i udendørs klimastalde eller kalvehytter skaber vinden træk, når den blæser ind i kalvenes liggeområde.

Derfor skal man træffe følgende foranstaltninger i stalden:

• Ved mekanisk ventilation med rør eller ventilatorer bør vejrstationer regulere styringen af ventilationen og udluftningen.
• Kalvereder eller skillevægge i siderne forhindrer uønskede luftstrømninger. OBS: De forhindrer dog ikke de luftstrømninger, som rør og lign. skaber.
• Enkelt- eller gruppebokse med kalvehytte eller iglo (uden- eller indenfor) giver maksimal beskyttelse i liggeområdet.
• Kalvehytter eller -igloer udenfor skal forsynes med et enkelt tag (såsom CalfGarden eller IglooVeranda). Det skaber et særligt mikroklima for kalvene, holder strøelsen tør og sikrer en behagelig og beskyttet arbejdsplads.
• Igloens åbning skal placeres således, at hverken den primære vindretning (fx vest-nord-vest) eller den typiske vindretning om vinteren (fx nord-øst) blæser ind i igloen.
• Windbreakere i siden (enten i højde med gitrene eller i form af tætte hegn og hække) sikrer, at kalvene ikke udsættes for så megen vind i liggeområdet.

Alle nok så velmente gode råd eller alle gennemtænkte arbejdsrutiner hjælper ikke, hvis der optræder mange faktorer samtidig om vinteren, som gør det umuligt at passe kalvene ordentligt. Hvis strømmen svigter i længere tid, vandrørene fryser til eller ekstremt snevejr medfører, at man ikke kan komme ud til kalveigloerne uden først at skovle sne og tø vandrør op i to timer forinden, er det ofte ikke muligt at passe kalvene ordentligt.

Udarbejd derfor allerede forinden en nødplan, som nøjagtigt beskriver, hvem der gør hvad i en krisesituation. Fastlæg nøjagtigt den hjælp, som dit team kan indkalde. Opret telefonlister samt oversigter over hjælpematerialer og førstehjælp. Men bestil også vejsalt, koste og skovle, tilstrækkelige mængder foderreserver (minimum 2 ugeres forråd), lægemidler, kalvejakker etc. i god tid. Sørg for, at dine vigtigste arbejdsmaskiner er ordentligt vedligeholdt, fuldt optankede og klar til brug.

I øvrigt: Dette råd gælder naturligvis for hele bedriften, og planerne bør udarbejdes af hele teamet i fællesskab!