Naturen som forbillede: Sundere kalve, der drikker langsomt

Det er altid en god ide at holde øje med naturen.

Det gælder helt sikkert også for fodring af kalve. Af økonomiske årsager tages kalvene fra køerne og fodres med ”unaturlige” suttespande eller ved hjælp af mælkeautomater. Denne procedure kritiseres ofte af forbrugerne. Med rette?

Sammenligner man optaget af mælk hos moderen med den kunstige fodring, bliver forskellene fra naturen synlige:

	Patning på yveret	Fodring med spand eller mælkeautomat (TA)
Mælkemængde pr. dag	6 – 10 liter	6 – 12 liter
Drikkebesøg pr. dag	6 – 10	2 (spand), 4 – 6 (TA)
Mængde pr. besøg	ca. 1 liter	3 – 5 liter (spand), 2 – 3 liter (TA)
Drikkehastighed	ca. 200 ml/min	700 – 1.000 ml/min
Daglig vægtforøgelse	> 1.000 kg	500 – 1.000 g
Sundhed	som regel god sundhed, næsten ingen gensidig sutning.	Hyppig diarré og luftvejssygdomme. Ofte gensidig sutning i gruppeopdræt.

* Egne observationer og Annabell Beaver et al 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7094284/

Selv om flere faktorer påvirker disse to systemer (opdrætssystem, sødmælk eller MAT-foder, fodring med kraftfoder etc.), udgør den største forskel trods alt drikkehastigheden, og hvor ofte der drikkes!

Ved yveret er kalven nødt til at patte intensivt. Når kalven støder i yveret frigives der oxytocin i koens blodbane, hvilket får mælken til at løbe til. Men uden aktiv patning ville kalven ikke få mælk ud af yveret.

Mælkeautomater eller suttespande har ofte en kontraventil. Med en meget lang patte (op til 10 cm - kopatter er ofte kun 5 til 6 cm lange) kan kalven få mælk ud både ved sutning og også ved sammenpresning af patten. Ved sammenpresning af patten stødes mælken kraftigt ind i kalvens mund. Ofte kan man hos kalve iagttage, at de afbryder drikningen, eller at de endog forsluger sig.

Kalven kan forsluge sig ved hurtig patning

Bedre fordøjelighed

I New Zealand er korte, tungtarbejdende sutter meget populære. Sådanne patter skal reducere drikkehastigheden og fungerer uden kontraventil. Det vil sige, at hvis kalven blot presser patten sammen, presser den mælken tilbage til spanden. For at få mælk, skal den altså sutte aktivt.

En sådan sutning er vanskelig for kalvene. De drikker langsommere og skal arbejde hårdere for at få mælk. Mængden af spyt forøges automatisk. Spyttet kan nemt ses udefra, men det meste spyt sluger kalvene sammen med mælken.

Spyttet har forskellige fordele i forbindelse med fordøjelsen af mælken og kalvenes sundhed:

Spyt indeholder lactoferrin-lactoperoxydase, et bakteriehæmmende enzymsystem, der styrker kalvenes immunitet.
Med sin høje pH-værdi danner spyttet en buffer mod det sure indhold i løbemaven. Mælken kan koagulere langsomt i løbemaven takket være den langsomme optagelse.
Desuden understøtter enzymerne i spyttet fedtfordøjelsen og nedbryder laktosen til monosacchariderne glukose og galaktose, der er nemme at udnytte.

Forsøg udført af R. McInnes et al. (2015) har vist, at store dele af laktosen spaltes i løbemaven allerede kort tid efter indtagelsen af mælk, når kalvene har drukket langsomt ved hjælp af tungtarbejdende sutter og i den forbindelse har produceret store mængder spyt. I løbemaven blev der også konstateret en meget fin struktur på det koagulerede kasein.

Billeder leveret af firmaet MilkBar

Ved samme forsøg blev det konstateret, at den koagulerede mælk dannede store vanskeligt fordøjelige klumper i løbemaven på kalvene efter fodring med de letgående sutter.

De anførte punkter kan være en forklaring på, at der hos kalve, der drikker ved hjælp af tungtarbejdende sutter, er en tendens til højere vægtforøgelser, fordi mælkesukker og proteiner fordøjes bedre. Ganske vist mangler endnu det endelige videnskabelige bevis, men mange erfaringer i praksis tyder ligeledes på, at mælken bliver lettere fordøjelig.

Sundere kalve

At kalvene tvinges til at patte og dermed til at drikke langsommere samt deres naturlige drikkeholdning fremmer ligeledes aktiveringen af bollerenden. Det mindsker risikoen for vomdrikning. Hos kalve, der drikker store mængder mælk på kort tid, er der desuden risiko for, at ikke-koaguleret mælk kommer fra løben til tarmen og der medfører en massiv reproduktion af skadelige bakterier. Langsom drikning på tungtarbejdende sutter understøtter derimod fordøjelsen og giver færre tilfælde af ernæringsbetinget diarré, især hos spæde kalve.

Mindre gensidig sutning

Et interessant aspekt er også den iagttagelse, at kalvene i forbindelse med tungtarbejdende sutter har færre problemer med gensidig sutning. Drikkehastigheden er kun det halve op til en tredjedel af hastigheden ved traditionelle sutter med kontraventil. Det vil sige, at mælkeoptaget varer to til tre gange længere.

Drikkehastigheder, målt på mælkeautomaten med sut med åbning (på suttespanden er hastigheden med traditionelle sutter endnu meget større)

En yderligere fordel ved længere tids drikning består i, at de hormoner, der styrer kalvens trang til at sutte, aftager efter nogen tid. D. B. Haley et al. („Effects of Resistance to Milk Flow and the Provision of Hay on Nonnutritive Sucking by Dairy Calves“, 1998) fandt ved forsøg med fire forskellige størrelser åbninger i sutten ud af, at drikkevarigheden var betydeligt længere, især med den mindste sutteåbning.

Efter fodringen med mælk suttede disse kalve væsentligt mindre på inventaret og på andre kalve. De kalve, der var hurtigere færdige med at drikke, tilbragte den samme tid, som de før brugte på at drikke, med at sutte på den tomme sut, på inventaret og på de andre kalve.

Ross McInnes et al. opnåede lignende resultater i 2015. I kalvegruppen med tungtarbejdende sutter havde alle dyrene intakte og ubeskadigede patter, medens de hurtigt drikkende kalve havde tendens til at sutte på hinanden. Herved blev endog de små patter beskadiget og den keratinprop, som normalt lukker for dem, blev fjernet. Derfor var yveret ubeskyttet mod indtrængning af bakterier ad denne vej, hvilket kan give anledning til betændelsesprocesser hos kvier.

I sin kandidatafhandling ”Einfluss zweier unterschiedlicher Kälbernuckel auf die Tränkeaufnahme bei Kälbern“ [”To forskellige kalvesutters indflydelse på optagelsen af drikke hos kalve”] kommer Beke Ostendorf (2019) til samme resultat. Hun skriver, at kalve med tungtarbejdende sutter meget hurtigt efter afsluttet fodring lægger sig i halmen for at hvile sig.

Mindre konkurrencetryk

Beke Ostendorf kalder også den tungtarbejdende sut for den retfærdige sut. Den sørger i en gruppe af kalve for, at kalvene drikker omtrent lige længe. De enkelte kalve har ved drikketrug et mindre forspring i forhold til de hurtige sutter. Det er specielt en fordel ved de store gruppespande, når for eksempel 6 kalve skal dele en mængde på 30 liter mælk. Mælketyveri er således ikke noget stort problem ved disse fodersystemer.

Den rigtige sutteposition

Aktiveringen af bollerenderefleksen fremmes ikke kun af suttens form og hårdhed, men også af suttepositionen.

Horisontalt anbragte sutter svarer ikke til forbilledet med patter på yveret, der jo hænger nedad. Når kalven sutter på yveret, trækker den patten lidt til siden. Den har dog alligevel endnu en retning skråt nedad. På moderne mælkeautomater såsom CalfExpert fra Holm & Laue peger sutten i HygiejneStationen nedad i en vinkel på 45°. Derved indtager kalven automatisk en naturlig drikkeholdning med en langstrakt hals.

Et yderligere aspekt er suttehøjden. Hidtil er en suttehøjde på 70 – 80 cm ofte blevet anbefalet. Nye erfaringer i praksis har dog vist, at en suttehøjde på kun 60 – 65 cm ville være bedre, fordi den ligger nærmere på den normale yverhøjde. Kalvene viser ved denne højde en endnu mere intensiv halsstilling under sutning.

Høj foderfrekvens

Store mælkemængder på over 10 l pr. dag, som de anbefales i dag, kan kun realiseres, hvis kalvene får mere end 2 måltider pr. dag.

Hvis kalvene får store mængder mælk fordelt på kun få måltider, opstår der ekstreme pH-variationer i løbemaven (Ahmed et al., 2002), der kan føre til mavesår (for surt miljø, det vil sige for lang tid under pH 3) og utilstrækkelig koagulering af mælken (for basisk miljø, det vil sige for lang tid over pH 5,5).

Fodringen ved mælkeautomaten er det eneste alternativ for at opdrætte kalvene så naturligt som muligt. Flere måltider pr. dag med 2 maksimalt 3 l pr. gang har vist sig at være optimalt.

Kritik fra praksis

Trods alle fordelene ved langsom drikning foretrækker mange landmænd letgående sutter af silikone, eller de gør åbningen i sutten lidt større. Grunden er, at det så er lettere at tilvænne spædkalvene, der lettere får adgang til mælken, uanset om de sutter eller presser. Det der fra et arbejdsøkonomisk synspunkt er forståeligt, viser sig at være betænkeligt på baggrund af den ovenfor beskrevne større kalvevelfærd.

Producenter af tungtarbejdende sutter, som for eksempel firmaet MilkBar, tilbyder for at opnå nemmere tilvænning mere letgående startsutter.

Facit

Det lønner sig også ved fodringen af kalve at rette sig efter naturen. Foruden drikkemængder, der passer til kalvenes behov, på mere end 10 l pr. dag er måden, mælken indtages på, vigtig. For det første sikrer tungtarbejdende sutter en god spytdannelse, der understøtter fordøjelsen. For det andet har kalvene tendens til mindre gensidig sutning som følge af den lange og anstrengende fordring. Og for det tredje er hyppig fodring med mælk i små portioner ideel for kalvenes fordøjelse.

← Kalvenes modstandskraft ”Vi opdrætter vores ungdyr med stor omhu og omhyggelighed” →