Kalvenes modstandskraft
21. Juni 2024 — Generelt, Kalvefodring, Kalveopdræt, Kalvestyring — #Dyrevelbefindende
Fremme af kalvenes modstandskraft er vigtig for deres sunde udvikling, deres overlevelsesevne og deres senere mælkeydelse.
Wikipedia beskriver modstandskraft [1] ved mennesker som en proces af tilpasningsevne, hvor personer reagerer på probleme rog forandringer i deres adfærd. Denne proces omfatter:
- Udløsere der kræver modstandskraft (f.eks. trauma eller stressbelastning),
- Ressourcer, der fremmer modstandskraft (f.eks. selvværd, positiv livsholdning, understøttende socialt netværk) og
- Påkrævede konsekvenser (f.eks. forandringer i adfærd eller i holdninger).
Indenfor rammerne af bachelor thesis ”Modstandskraft hos kalve - indflydelsesfaktorer og deres betydning” befatter Jane Buchholz sig i 2023 på FH Kiel/Osterrönfeld med dette tema for kalve. Hendes mål var at udvide forståelsen af behovene for kalvene og herved udlede foranstaltninger for fremme af deres modstandskraft.
For tab af kalve er på mange bedrifter alt for højt! Dette medfører både økonomiske tab og negative dyrerettighedsbetingelser. Hvad kunne der gøres for at reducere disse tab bedst muligt? - Ved styrkelse af deres modstandskraft kunne der tilbydes langsigtede sunde kalve.
Artikelindhold:
Hvad betyder modstandskraft hos kalve?
Som modstandskraft betegnes evnen til at omgå stress, sygdomme og andre udfordringer og at komme sig derefter, for at fastholde en normal udvikling og sundhed. Modstandskraft kan have indflydelse på velbefindende, vækst og produktivitet af kalve. For at opnå bevidsthed om de specifikke behov for kalve, kan man betragte deres naturlige adfærd.
Viden om den naturlige adfærd for kalve tillader at skaffe betingelser, der modsvarer deres krav og behov. Dette kan bidrage til dyrevelfærd og sikre sundere og mere modstandskraft mod stress i kalvene. Når kalve opvokser i omgivelser, der nærmer sig deres naturlige krav, kan de bedre håndtere stress. Dette kan forbedre deres tilpasningsevne og deres modstandskraft mod sygdomme og miljøpåvirkninger.
Fysiologisk modstandskraft
Styrkelse af modstandskraft hos kalve starter ikke ved fødslen. Allerede moderkoens drægtighedsfase har en indflydelse. Den optimale forsyning med næringsmidler, observation af fysisk tilstand og den mest muligt stressfri administration er af stor betydning.
Fødslen bær ske ved en konsekvent fødselsovervågning og vanskelige fødsler skal så vidt muligt undgås. E kalve ramt af vanskelige fødsler, kræver de særlig opmærksomhed, for at undgå langfristede skader på deres modstandskraft.
Foderadministrationen i kalvedrift spiller en afgørende rolle for dyrets sundhed, vækst og ydeevne. Specielt den tidlige levering af højkvalitets råmælk er af betydning. En passende forsyning af råmælk er afgørende for udvikling af den passende modstandskraft. En afvejet foderadministration bidrager til, at kalve modtager de nødvendige næringsmidler, for at udnytte deres optimale vækstpotentiale. En passende forsyning med energi, proteiner, vitaminer og mineraler er afgørende for kalvenes sundhed.
Kalve er modtagelige for smittestoffer indtil deres immunsystem er funktionelt. Herved kan snavsede omgivelser og dårlig hygiejnepraksis øge risikoen for infektionssygdomme kraftigt.
Psykologisk modstandskraft
Psykologisk modstandskraft kan påvirke både sundhed og ydeevne. Udover virkninger af stresshormoner og andre indirekte effekter på immunitet kan forløbet af en infektion også forandres med direkte virkning af stressmediatorer på bakterier.
Driftsbetingede stressfaktorer skal minimeres, for at beskytte kalvenes sundhed. En øget stressbelastning kan medføre øgning af sygdomme og alvorlige infektioner. Et tidligt gruppehold kan derimod have positive effekter på adfærd og udvikling af kalve, forudsat at dette sker med passende sundhedsmæssige foranstaltninger.
De fleste mælkebedrifter adskiller ko og kalv umiddelbart efter fødslen. Denne type af adskillelse skal føre til, at kalven oplever mindre eller slet ingen separationsstress. Der kan heller ikke opbygges positive effekter ved kontakt med moderdyret. En længere ko-kalv kontakt kan fremme kalvens vækst, specielt under perioden med mælkefodring. Den pludselige adskillelse af kalve fra deres moder kan være forbundet med sociale og miljøbetingede stressfaktorer, der kan have en negativ effekt på dyrets velbefindende. Merværdien ved moderbundne systemer ligger i en forbedring af beskyttelsen af kalv og ko. Moderkohold forbedrer ydelsen for dyret, specielt udvikling og vækst for kalve og kan reducere driftsbelastningen for landmanden. Risikoen for direkte sygdomsoverførsel, adskillelsesprocessen mellem kalv og ko og tab af salgbar mælk er dog akutte praktiske problemer.
En modstandskraftig kalvepopulation er effektivt i stand til at behandle stressfaktorer, hvad der igen kan reducere risikoen for sygdomme. En styrkelse af modstandskraften hos kalve kan bidrage til, at deres sundhed, velbefindende og produktivitet fremmes og den høje dødelighedsrate i kalvedrift reduceres betydeligt.
Betoningen af modstandskraft som evalueringsforanstaltning ved kalveopdræt understreger nødvendigheden af fokusering ikke kun kortfristede ydelsesmål, men også kalves evne til tilpasning og rekreation. Summen af alle de nævnte foranstaltninger bidrager til at øge modstandskraften hos kalve, ved fremme af sundhed og velbefindende. Herved øges ikke kun produktivitet og indtjeningsevne i kalvedriften, men også for den fremtidige malkeko.
Mange tak, Jane, for denne sammenfatning af din værdifulde bachelor thesis!
