Betydningen af det livsvigtige første måltid for kalven direkte efter fødslen kan ikke fremhæves nok. For det skal ikke bare bemærkes at kalven modtager sin første immunitet fra modermælken - også i naturen er det første kalven gør, så snart den kan stå på egne ben, at søge efter yveret og modermælken.

Ud over dette naturlige aspekt skal det også huskes, at der i fremtiden kan anvendes stadig færre lægemidler (specielt antibiotika), i landbruget. Derfor er grundreglen ”Forebyggelse er bedre end behandling” ikke kun en etisk rigtig indstilling, men en nødvendig reaktion på begrænsede behandlingsmuligheder for kalvesygdomme i den nærmeste fremtid. En optimal immunitet for kalve kræver deres sundhed og gør dem modstandsdygtige overfor patogener som de uundgåeligt kommer i kontakt med. Der er sagt og skrevet meget om den rette type af colostrumforsyning og udvikling af kalvens immunitet. Der er ikke meget at tilføje! Kun et eksempel: Godden et al 2019: Colostrum Management for Dairy Calves.

Den rigtige forsyning med colostrum er basis fo alle yderligere komponenter i NativeCalfConcept. Derfor sammenfatter vi her de vigtigste punkter i colostrumadministratinen:

1.1. Bedste kvalitet: 50 g lgG/liter

1.1.1. Indhold af immunogloboliner

Indhold af immunogloboliner i colostrum skal være kontrolleret (med Brix-Refraktometer) og dokumenteret. Ved et IgG-indhold på 50 g/l (modsvarende Brix > 22 %) kan colostrum benyttes som første måltid. Er kvaliteten lavere, skal man benytte en bedre modermælk fra et etableret forråd eller sikre, at de rent faktisk optages mindst 4 liter (se 1.2.).

Transitmælk, mælken fra anden malkning til den første levering til mejeri, indeholder stadig værdifulde stoffer som antistoffer og andre vigtige bioaktive stoffer, der har en positiv effekt på tarmen og fremmer udviklingen af tarmvilli og mikrobiom i tarmen. Den skal fodres så længe som muligt, for at fortsat fremme en sund darmflora med sine værdifulde indholdsstoffer.

Efterfølgende skal der fortrinsvis fodres med råmælk. Råmælk er optimalt tilpasset fordøjelsesenzymerne for unge kalve. Unge kalve kan efterfølgende udelukkende fordøje højkvalitets kasein og mælkesukker. Enzymspektret i abomasum tillader frem til en alder på 4 til 5 uger endnu ikke en fordøjelse af plantebaseret æggehvide og kulhydrater.

Som omtalt ovenfor, kræver kalve i de første 4 til 5 leveuger kasein og mælkesukker for en optimal ernæring. Hvis der skal fodres med mælkeerstatning i startfasen, da der ikke kan anvendes råmælk, skal der stræbes efter den højeste kvalitet og højeste fordøjelighed for de unge kalve. Ikke alle mælkeerstatninger opfylder disse betingelser. Derfor skal ingredienser kontrolleres nøje ved valg af mælkeerstatning. Der skal eventuelt indhentes yderligere oplysninger fra leverandøren af mælkeerstatning, for eksempel på følgende punkt:

Når der, som beskrevet ovenfor, benyttes forskellige fodermidler (råmælk og mælkeerstatning), skal overgange fra et foder til det næste ske så flydende som muligt.

Fordøjelsessystemet kræver ofte en tilvænningstid på 5 til 10 dage for det nye foder. Når der skiftes fra råmælk til mælkeerstatning, skal det ske langsomt.

Dette er svært med Mælketaxa. Her sker der oftest en blanding med samme sammensætning for alle kalve. Langsomme overgange for kalvene er derfor kompliceret.

Med drikkeautomaterne CalfExpert er disse overgange derimod yderst enkle. He sker der en respektiv tilpasning i foderkurven. Blandingsforholdet mellem de to fodermidler ændres dagligt.

Det er forøvrigt også muligt ved fodring med to forskellige mælkeerstatninger. En højkvalitets mælkeerstatning for de unge kalve og en mælkeerstatning, der er tilpasset behovene for kalve til udledning.

Mælkedrikke skal uden undtagelse ske med sutfodring for at tilfredsstille det naturlige sugebehov. Drik fra spande uden sut passer ikke til fysiologien for kalve og kan i værste tilfælde medføre, at der kommer mælk i mavesækken.

Store drikkemængder fra mindst 10 til 12 l mælk pr. dag fremmer væksten af kalvene. Dette har en langsigtet positiv virkning på den senere udvikling af kvier frem til mælkeydelse fra lakterende malkeko. Dette er dokumenteret i mange internationale undersøgelser og bekræftet mange gange i praksis.

Fordøjelsestragten hos kalve/kvier er først udviklet ved 4 til 6 måneder. Først fra denne alder modsvarer størrelsesforskelle på forskellige kvægmaver de fuldvoksne køer. Det betyder omvendt, at kalve først ved denne alder kan fordøje rå- og kraftfoder på lige fod med voksne køer. Men det kunne også betyde, at kalve skal fodres med mælk ti denne alder for en uhindret udvikling. I det mindste delvis.

Traditionelt fodres kalve med mælk til 8 til 10 uger. I visse lande sker mælkeafviklingen endda tidligere. Det skal dog observeres, at kalvene først ved 4 til 5 uger begynder at udvikle enzymer, der kan nedbryde plantebaseret æggehvide og kulhydrater. Som beskrevet ovenfor, varer det dog stadig mange uger, før den unge ko er helt uafhængig af mælkefodring. Hvis kalven vænnes fra mælk allerede ved 8 til 10 uger, er fordøjelsessystemet ofte overbelastet og der forekommer såkaldte afviklingsknæk, hvor kalven i 1 til 2 uger ikke længere vokser eller endda mister vægt. Dette viser, at kalven med denne alder endnu ikke kan erstatte energitabet fra mælken med plantebaserede fodermidler. Det bliver desuden dramatisk for kalven, når afvikling sker pludseligt, hvor eksempelvis et helt måltid udelades.

En anden effekt, der er påvist ved de nyeste undersøgelser, er en latentacidose, som kalven kan gennemgå: Ved at fjerne mælken føler kalven sult og optager oftest hurtigt højere mængder af kraftfoder (hvad der jo også er målet med denne foranstaltning). I maven opstår ved nedbrydelse af stivelse, sukker og kulhydrater en høj mængde kortkædede fedtsyrer, der under visse omstændigheder ikke kan udledes af maven. Dette kan medføre maveacidose. Hvis fedstyrer også kommer i tarmen, kan det medføre en tyktarmsacidose. (Neubauer et al 2020: Starch-Rich Diet Induced Rumen Acidosis and Hindgut Dysbiosis in Dairy Cows of Different Lactations)

I de fleste tilfælde sker dette dog uopdaget og kalvene lider under en subklinisk acidose. Tarmbetændelse og andre skader kan være følgerne.

Det betyder dog ikke, at vi faktisk skal fodre med mælk til 6 måneder. Under de rette forudsætninger kan kalve også afvikles fuldstændig fra mælk tidligere. Vi anbefaler derfor, at reducere mælkemængderne langsomt fra 5 til 6 uger. Afviklingsfasen kan dog udmærket udgøre yderligere 6 til 7 uger. Herved vænnes kalvene langsomt til olptagelse af tørfoder og modtager samtidig den let fordøjelige mælk i nogen tid.

Hvad man ellers skal være opmærksom på ved planlægning af den passende foderkurve kan ses i denne blogartikel.

8.1. Kraftfoderoptagelse: Faren ved en for tidlig og for hurtig optagelse af kraftfoder har vi allerede behandlet i det seneste punkt. For endelig er det målet for enhver dyreholder at producere sunde dyr. Det er derfor vigtigt at tilbyde kalvene det rigtige tørfoder specielt i afviklingsfasen. Herved gælder det, at kalve tilbydes letfordøjelige foderkomponenter, der samtidig undgår den beskrevne acidose. Her er eksempelvis energileverandører som majs og havre betydeligt bedre egnet til kalvefoder end let tilgængelig hvedestivelse.

I vores blogserie med tre artikler går vi ind på, hvad der er vigtigt ved valg af kraftfoder. Her kommer du til Første kapitel.

I naturen separeres moder og kalv fra flokken i nogle dage efter fødslen. Det beskytter den unge kalv og styrker dens bånd til moderen. Senere i flokken kan man også se en adskillelse igen. Denne gang er det kalve, der i gruppen af jævnaldrende skiller sig ud fra flokken for sammen at opleve verden i fællesskab.

Begge observeringer giver gode anvisninger for et stressfrit gruppehold af kalve i moderne mælkebedrifter.

1. Når adskillelse af ko og kalv efter fødslen er nødvendigt i driften, er det fornuftigt at stille et andet dyr til rådighed for kalven, så den kan interagere og opbygge en social binding. I dette tilfælde kan der ofte slet ikke registreres en adskillelsessmerte efter fødslen for kalven. Her er små grupper på 2 til 3 kalve egnet. Hos moderen er adskillelsessmerten højere. Men når adskillelsen først sker en eller to dage efter fødslen, er det væsentlig mere udpræget, da de allerede har udviklet en stærkere binding.
2. I gruppen skal kalve have plads nok til bevægelse og inspiration til aktiviteter. Herved er det påkrævet, at kalve ligger, sover og hvileri beskyttede områder, og har uforstyrrede steder for spisning og masser af frirum for uhindret bevægelse. Herved bør aldersforskellen ikke være for stor. Maksimalt 2 ugers aldersforskel er ideelt. Det betyder, at gruppen i relation til bedriftens størrelse ikke er specielt stor. Pladstilbuddet for kalve skal udgære mellem 2,5 og 4 m² pr. kalv.

Hold af TwinHutches eller små grupper op til 5 kalve viser nogle enkelte svage punkter, da de oftest er baseret på spandefodring. Når man ser på alle de ovennævnte punkter for naturlig drikning med skånende foderveksel og mange små portioner, kommer man ikke forbi drikkeautomaten.

Hidtil er det praaksis at kalve først efter 2 til 3 uger føres til automaterne. På nuværende tidspunkt bringes de fra enkelt- eller Twin-hold til den større gruppe. Men der er meget ekstra arbejde forbundet med dette, da kalve skal lære to forskellige drikkesystemer at kende (først spande, herefter drikkestation).

Orientering efter de ægte, naturlige behov for kalve til ernæring og social interaktion med andre kalve i et korrekt gruppehold byder på maksimal dyrevelbefindende i konventionel erhvervsmæssig mælkebedrift.

Også de økonomiske fordele for driften er klarlagt på forhånd. For på trods af de højere omkostninger ved intensivere og længere fodring af kalve medfører det senere lavere omkostninger (ved bedre sundhed, bedre frugtbarhed, og øget levetid) og højere indtægter (ved højere mælkeydelse frem til den 2. laktation).

Altså en win-win for landmanden og dyret!

I det følgende vil vi for fuldstændighedens skyld se på de vigtigste punkter i kælvingen - for kalvens sundhed er afhængig af sundheden for moderkoen samt en god fødselsadministration

A) Stressfri tørtstående administration, så foster udvikles bedst muligt

Kalvens liv begynder ikke ved fødslen, men allerede ved befrugtningen af ægget. Også når foster er optimalt beskyttet i moder, kan hold og ernæring for moderkoen have stor indflydelse på kalvens udvikling før og efter kælvingen (præ- og postnatal).

1. Indflydelser fra fodring og udvikling af foster: I tørtstående fase har en tofaset fodring af køer vist sig hensigtsmæssig. 6 til 8 uger før kælvingen fodres en energifattig ration, for at undgå en fedtoptagelse for koen og herved forbundne fødselsproblemer for kalven og stofskifteproblemer for koen. I de sidste tre uger vokser fosteret meget hurtigt. Fodringen af koen skal tilpasses respektivt. Her skal køer langsomt føres til laktationsration.
2. Indflydelser fra stress på fosters udvikling: Undersøgelser fra B. Dado-Sehn et al 2022 og Laporta et al 2017 viser, at kalve, hvis moder led under varmestress i højgravid tilstand, udvikler sig dårligere. Dårligere immunitet og lavere vækst kan være følgerne. Herved er det vigtigt også at beskytte tørtstående mod varme om sommeren.
3. Påvirkninger af colostrumkvalitet: Indflydelse fra fodring på tørtstående køer på colostrumskvalitet er ikke klart dokumenteret. Det ligger fast at en højere mælkeandel direkte efter fødslen medfører en fortynding af råmælken Råmælksmængder på mere end 10 l i første mælk har ofte en lavere IgG koncentration.

Positive effekter på kvaliteten kan opnås med en Beta-Carotinforsyning. Vacciner for koen, for eksempel med RotaCorona, øger ganske vist ikke andelen af antistoffer, men sørger for en specifik tilpasning af globulin til disse patogener.

Også stress i tørtstående fase påvirker kvaliteten af første colostrum negativt.

B) Fødselsadministration

Kalvens fødsel er en stor udfordring for administrationen på mælkebedriften. Den kan ikke planlægges i arbejdsdagen. Og både varighed og forløb af fødslen er fuldstændig uberegnelig.

Egentlig skulle køer kælve alene, og i de fleste tilfælde er det også muligt. Men nogle gange kræves en fødselshjælp og her hjælper nogle klart definerede og indøvede processer. Der findes mange gode anvisninger for den optimale administration under fødslen af kalven, samt SOPs eller videoer i internet. Som eksempel på tysk materiale kan man eksempelvis nævne den let tilgængelige brochure fra Dr. Katharina Traulsen og Dr. Marion Tischer i samarbejde med Boehringer Igelheim. Også det udførlige videokursus for fødselsadministration fra ”Initiative Tierwohl” er populært.

For engelsksproget materiale er eksempelvis informationen fra Charles T. Estill „The calving process“ meget detaljeret opbygget.

Her vil vi ikke indgå fordybende i dette men henviser dette felt til andre eksperter.