På den gamle lokalitet var kalvene i K0-område (K0= direkte efter fødslen og frem til 2 uger) anbragt i enkelt-igloer. I K2-område (efter K0 frem til afbrydelse af mælk) blev kalve holdt i små grupper i stald. Her var der altid klimaproblemer ved skiftende vejr. Et mikroklima kunne ikke etableres og den høje ammoniakkoncentration medførte altid åndedrætssygdomme hos kalvene.

For udover åndedrætssygdomme kom der også problemer med kryptosprider i K0-området på den gamle lokalitet. Herved var det klat, at enkelthytter ikke kunne anvendes på den nye lokalitet. I stedet blev der installeret højt anlagte kalvebokse. Herved kunne rengøring og desinfektion af bokse ske lettere.

Allerede på den gamle lokalitet blev de første Iglu-verandaer anvendt, da stalskapaciteten blev for knap med den begyndende udvidelse. Det har fungeret godt. Da det gjaldt om planlægning af en kalvestald på den nye lokalitet, søgte driftsleder Reincke og hans team efter den ”perfekte” kalvestald med drikkeautomater. Men søgningen gav intet resultat og man besluttede sig for at forsøge med de anerkendte storrums-igloer. Først var man skeptisk, om storrumsløsningen kunne omsættes i større stil, og der blev opført et skydetag og 16 storrums igloer med 4 H&L 100 drikkeautomater. ”Iglo stalden var ikke særligt dyr. Der kunne vi sagtens have tænkt os anderledes om, for at finde en anden løsning!” mener Roman Reincke i et tilbageblik.

Med masser af frisk luft blev kalvene nu opdrættet i den nye iglo stald. Men størrelsen på anlægget havde også negative effekter. Specielt ved dårligt, blæsende vejr havde kalvene ikke tilstrækkelig beskyttelse. Herved har teamet fra fællesskabet kontinuerligt forbedret stalden. Herved blev gitteradskillelser forsynet med kunststofplader frem til iglo-åbninger. Det gav kalvene en beskyttelse i liggeområdet foran iglo. Yderligere blev der monteret jalousier som beskyttelse mod vinden, for bedre beskyttelse i dårligt vejr. Kunststofpladerne undgår også ved rengøring af bugte med højtryksrenser, at sprøjtetåge trænger ind i andre bokse.

”Jeg kan ikke sige, at vi nu ikke har l ungeproblemer mere, men det er godt for os at administrere” siger Hr. Reincke tilfreds.

Det centrale kalveopdrætsområde K0 og K1 på bedriften har den store fordel, at der hele tiden kommer personer forbi kalvene og herved kan observere dyrene i forbifarten.

Indenfor den første dag for kalvene ved anden fodring 3 liter transitmælk. Alså 7 liter på den første dag! Fra den anden dag 3 gange 4 liter.

I K0-fase får kalvene stadig transitmælk med MælkeTaxa, som der er tre af på bedriften. Her får kalvene også 3 gange 4 liter transitmælk eller mælkeerstatning pr. dag. Specielt om vinteren er det tredje måltid en fordel. Med det aktuelle personale er det let at udføre.

I de seneste dage inden omstaldning til K1 tilvænnes de til enkeltbokse på mælkeerstatning, for at styre stress ved forandringen.

Direkte efter fødslen fastlægges fødselsvægten. Ved omstaldning fra K0-område til K1-område sker den anden vejning. En tredje vejning sker efter udstaldning fra K1-område.

Vægtene overbeviser. I K0-området ligger væksten på mere end 1.100 g pr. dag! Senere i K1-området er det aktuellle gennemsnit 1.050 g. Om vinteren er væksten ca. 100 g lavere, men på dette niveau er det yderst tilfredsstillende.

Den høje vækst tilskriver hr. Braatz bl.a. til den gode råmælksforsyning og den højkvalitets 60 % MM-mælkeerstatning. Også senere, i ungkvieområdet, vejes dyrene hver 2 måneder, indtil de befrugtes.

Med forligtelsen til at holde alle dyr der forlader bedriften i 28 dage, skal K0-området grundliggende være under tag. Her har fællesskabet som mellemløsning anskaffet endnu 4 iglo-verandaer, der også fungerer godt for tyrekalve.