Fodringen af kalven begynder allerede i dens første time i livet. Den værdifulde kolostrum forsyner kalven med immunglobulin og desuden med tilstrækkelig energi, protein og mineraler.

Da kalven kommer til verden med meget få energireserver, gælder hvad angår mængden: Så meget som muligt! Det kan sagtens være 10 % af kropsvægten ved det første måltid. Dvs. 3-4 liter! Det er først og fremmest vigtigt for immuniseringen men altså også for kalvens ernæring.

Og dermed er vi allerede ved det centrale spørgsmål: Hvad skal jeg fodre med? Sødmælk eller mælkeerstatning (MAT)? Begge fodermidler har fordele og ulemper, som vi ikke skal gå nærmere ind på her. Men et er sikkert: Hvis der skal bruges foderprogrammer med store mælkemængder (dvs. > 10 l mælk pr. dag op til ad libitum), skal der bruges en meget letfordøjelig mælk. Det er som regel sødmælk eller MAT af høj kvalitet (min. 40 % indhold af skummetmælk). Det gælder især for unge kalve.

Da der i de første dage fodres med kolostrum eller transitmælk, er det oplagt i det mindste i de første 2-3 uger at fortsætte med at fodre med sødmælk.

Kravene til en vellykket fodring med sødmælk har vi allerede beskrevet udførligt i vores blog ”H&L sødmælkshistorien“.

Ved fodring med MAT skal man være opmærksom på et par væsentlige ting:

• Undgå for lave og for høje mælkeerstatningskoncentrationer!

Hvis du udfodrer mindre end 120 g MAT/l, er der risiko for fordøjelsesproblemer, fordi proteinet ikke koagulerer optimalt i løbemaven. Ved koncentrationer på mere end 160 g/l kan det forekomme, at nogle mælkeerstatninger ikke opløses optimalt, og/eller at en for høj osmolaritet i den tilblandede mælk medfører betændelsestilstande i mave-/tarmslimhinden. Koncentrationer på 130 g/l til 150 g/l drik er optimale!

• Overhold blandingsanvisningerne fra MAT-producenterne

Ofte bliver det diskuteret, om MAT-koncentrationerne henviser til gram i en liter færdig drik eller en liter vand. Der er en stor forskel på op til 15 % energitæthed! Desværre tænkes der i forbindelse med traditionelle blandingsanbefalinger stadig fra brugerens aspekt: Dvs. anbefalingen ”gram pr. liter vand” beskriver kun, hvordan mælken opblandes, og ikke, hvordan den udfodres til kalvene.

Derfor er det bedre at tale om % tørstof (% TS). Hermed defineres næringstætheden i den færdige mælk entydigt. I denne blogartikel baserer vi os i forbindelse med koncentrationen på gram pr. liter færdig drik!

Vigtigt: Vær opmærksom på, at den MAT-koncentration, der indstilles på CalfExpert henviser til den færdigt opblandede mælk: Indstillingen 150 g MAT-koncentration betyder 15 % TS i mælkeblandingen.

Ofte fodres kalve stadig restriktivt med mælk. Her adskiller malkekvægbedrifterne sig væsentligt fra andre dele af landbruget. For ingen andre brugsdyr begrænses afkommet i deres foderoptagelse. Den i enkelte tilfælde stadig fremherskende mening, at et sparsomt tilbud af mælk, giver kalvene incitament til tidligt at æde grovfoder, er blevet gendrevet videnskabeligt og også i praksis.

I dag ved vi også, at der ved hjælp af den metaboliske programmering kan forventes en bedre livsydelse af de velforsynede dyr, og at der på den måde på langt sigt kan opnås bedre økonomiske resultater. Her bør man altså ikke spare på det forkerte sted.

Derfor gælder opfordringen:

Sørg for altid at udfodre en tilstrækkelig mængde mælk!

Som nedre behovsmængde bør du gå ud fra 12-15 % af kropsvægten. Det betyder, at en kalv med en kropsvægt på 50 kg skal have minimum 6 l mælk pr. dag. Du opnår tilfredsstillende vækstrater og bedre sundhed med mere mælk (ca. 15-20 % af kropsvægten). Efter ca. 6 uger kan du begynde med mælkefravænningen i små trin. Vi anbefaler, at kalvene får mælk, indtil de er 10-12 uger gamle.

Basalt skal man herefter bestemme sig for en af de to principielle måder at fodre på:

1. Den restriktive fodring
2. Den metaboliske fodring med mælkemængder, der er større end den teoretiske næringsstofforsyning ville kræve.

Med den restriktive fodring opnås gennemsnitlig tilvækst med lave omkostninger, medens kalvenes ydelsespotentiale udnyttes fuldt ud med den metaboliske fodring. Ganske vist stiger foderudgifterne så også.

En traditionel foderkurve indeholder 3 forskellige faser:

1. Startfasen i de første 1–2 leveuger
2. Den efterfølgende plateaufase indtil ca. 5.–6. leveuge
3. Den afsluttende fravænningsfase indtil den fuldstændige ophør af fodring med mælk.

Udformningen af disse faser kan være meget forskellig i de enkelte bedrifter. De følgende afsnit indeholder derfor kun anbefalinger, som kan tilpasses individuelt efter den enkelte bedrift og som evt. kan drøftes med foderkonsulenten.

En kalv med en vægt på 40–50 kg har ved en tilvækst pr. dag på 400 g et energibehov på 14–16 MJ ME. Det kan opfyldes med 5–6 l sødmælk eller 800–1.000 g MAT pr. dag. Men spædkalve drikker ofte tøvende og langsomt og skal derfor oplæres omhyggeligt, for at de optager tilstrækkelig energi.

Ved en restriktiv drikkekurve ville man f.eks. udfodre 6 l mælk over en periode på 7 dage og så langsomt forøge drikkemængden, således at kalvene efter 14 dage får 8 l mælk.

Efter 2-3 uger er kalven i stand til at drikke mere mælk.

Med den restriktive drikkekurve ville man f.eks. udfodre 8 liter pr. dyr pr. dag og bibeholde denne mængde indtil fravænningen.

For en daglig tilvækst på 800 til 1.000 g er det for en kalv på 50 kg nødvendigt med ca. 22 MJ ME. Det betyder min. 9 l sødmælk eller 1.500 g MAT. Derfor indstilles der ved den metaboliske drikkekurve ofte mængder på over 10 l op til ad-libitum udfodring. Ved spandefodring og to gange fodring er det maks. 15-18 liter, da spandene kun kan rumme 9 l. På mælkeautomaten kan man meget let indstille store drikkemængder, fordi drikkeudfodringen ved hjælp af besøgsmængden (se nedenfor) kan opdeles i små portioner.

Hvis man på automaten ikke udtrykkeligt vil udfodre ad libitum, kan man indstille en daglig mængde på f.eks. 12 liter. Med en forøget MAT-koncentration på f.eks. 150 g/l drikke får kalven så alligevel op til 1.800 g MAT pr. dag!

Varigheden af plateaufasen bør rette sig efter kalvenes kraftfoderoptagelse. Så snart dyrene har en tilstrækkelig kraftfoderoptagelse, der kan kompensere for den manglende energi fra mælken, kan fravænningen begynde. Udførlige informationer herom findes i vores blogartikel ”Powerfood til kalvene“.

Som tommelfingerregel kan man sige, at der langsomt kan begyndes med fravænningen ved en kraftfoderoptagelse på 1 kg pr. dag. Ved fællesbokse, kan det være vanskeligt at konstatere dette. Derfor udføres fravænningen som regel efter alder.

Da kalvens fordøjelsessystem kun langsomt kan vænne sig til at udnytte fast foder, bør reduktionen af mælkemængden foregå i løbet af 4-6 uger for at undgå opbremsning af væksten efter fravænningen.

Med den restriktive drikkekurve ville man kunne begynde i en alder på 6 uger og vænne fra over 4 uger. Ved spandefodring med MælkeTaxaen kunne man udfodre 2 liter mindre pr. uge. Markeringer heraf på hytterne ville være en hjælp.

Da registreringen af den individuelle kraftfoderoptagelse er vanskelig at gennemføre i fællesbokse, har det vist sig, at kalvenes vækst er et godt alternativ til at bestemme det ideelle tidspunkt for fravænning. For hvis alle kalve iht. foderkurven får den samme mælkemængde, men nogle kalve udvikler sig bedre end andre, skyldes denne ekstra vækst sikkert en større optagelse af kraftfoder. Således er større daglig vækst en god indikator for tidligere fravænning.

Tilbyd hverken for lidt mælk eller for megen mælk ved et måltid!

Sørg for at udfodre mindst 2 liter mælk pr. måltid. Ved færre besøg får kalvene ikke foder nok og får ikke opfyldt deres suttebehov. Det kan give anledning til uro og gensidig patning.

Sørg også for, at besøgsmængderne har omtrent samme størrelse:

• God opdeling: daglig mængde: 8 l, besøgsmængde 2 l; det betyder 4 besøg med 2 l pr. gang.
• Dårlig opdeling: daglig mængde: 8 l, besøgsmængde 2,5 l; hvilket betyder 3 besøg med 2,5 l pr. gang og et besøg med 0,5 l.

Begræns mælkemåltidet til maksimalt 3 liter for spædkalve (op til en alder på 4 uger) og for ældre kalve til maksimalt 4 liter. Ligesom ved fodersammensætningen eller MAT-koncentrationen bør man også her sørge for langsomme stigninger. På CalfExpert mælkeautomaten kan denne overgang nemt indstilles f.eks. ved hjælp af en besøgsmængdekurve.

Den i denne artikel beskrevne metaboliske foderkurve er ikke en ad-libitum kurve. De fleste kalve ville drikke mere end 12 liter. Men på mælkeautomaten kan der også programmeres større mængder. Men så skal man dog også regne med, at der jævnligt forekommer manglende optag af foder, der fylder alarmlisten på automaten op. Holm & Laue CalfExpert tager højde for dette og udløser kun en alarm, hvis kalvene med deres mælkeoptag kommer under en kritisk grænse.

Flere informationer med anbefalinger for fodring af kalve ved ad-libitum fodring findes i den næste blogartikel.