Dom drøvtyggere kan kvæg udnytte grundfoderet ideelt til energi- og proteinkilde. Men hertil skal formavesystemet være færdigudviklet med en veludviklet vom. Efter fødslen tager det op til et halvt år, til formaverne er helt modnet og er helt ydedygtige.

Da ungdyrene på dette tidspunkt kun kan fordøje grundfoderet i ringe grad, er en god forsyning med kraftfoder afgørende. Derfor er den udbredte opfattelse, at kalve kun bør foderes med let fordøjeligt kraftfoder. Det er i virkelighed smør- og propionsyre som nedbrydningsprodukter af let fordøjelige kulhydrater der sørger for en god udvikling af vompapillerne. Derved øges vommens overflade enormt og de flygtige fedtsyrer, der opstår ved fordøjelse i vommen, kan optages optimalt.

Den nyfødte kalv kan kun fordøje mælkebestanddele. Enzymerne i løben er tilpasset en fordøjelse af mælkeprotein og mælkesukker (laktase eller chymosin og cathepsin). Først efter 3–5 uger ænder dette sig, og fordøjelsesenzymerne amylase til fordøjelse af stivelse samt pepsin og trypsin til nedbrydelse af planteprotein begynder at dominere.

I virkeligheden iagttages først på en alder af 4 uger, at kalvenes optag af kraftfoder langsomt stiger. Ved intensiv fodring (f.eks ad libitum) kan det være endnu senere.

Alligevel giver det mening at tilbyde kalvene grovfoder allerede i de første to uger. Kalvene leger med det og vænner sig til foderets lugt, smag og tekstur. Især ved det tidlige tilbud af kraftfoder påvirkes også enzymsystemet positivt i sin udvikling og vommens udvikling fremmes tidligt (se ovenfor). At tilbyde hø i foderhække, net eller legebolde fremmer desuden kalvenes aktivitet.

Det bør efterhånden ikke længere være nødvendigt at fremhæve betydningen af det billigste fodermiddel, men man oplever ofte en stor mangel ved kalvenes forsyning med vand. Det kan være hygiejnemangler eller den kendsgerning at der ikke findes vandskåle ved mange enkelthytter.

Et er dog klart: Vi er ikke kun af lovgivningen, men også etisk forpligtet til at tilbyde rent vand til alle dyr, og det gælder også spædkalve.

Kalvekraftfoder eller mysli er relativ dyr. Derved er det et spørgsmål, hvornår man kan omstille til ensilage (fortrinsvis køernes højydelsesration). Svaret findes i starten af denne blog: Kviernes formavesystem er først helt modet på ca. ½ års alderen. Derfor bør der op til dette tidspunkt i det mindste suppleres med kraftfoder af høj kvalitet. Her skal man dog altid holde øje med dyrenes konditionering. Men generelt gælder at man gerne kan og bør fodre kvierne op til 6 måneder intensiv for at opnå en god vægtøgning i denne for kalvene så vigtige udviklingsfase.

Det vigtige er overgangene. Fodring af ensilage er vanskeligt i mange kalvestalde pga. pladsforholdene (trange stalde, foderblandingsvognen kan ikke køre, etc.). Desuden er det et problem, hvad man gør med de foderrester, der især i starten af omstillingen opstår i for store mængder. Hvad man den ene dag har bragt ind med stor besvær, skal fjernes igen næste dag.