Jeg havde glemt alt om kalveopdræt …
15. März 2024 — Kalveopdræt, Rapport fra hverdagslivet, Automatiske drikkemaskiner — #Arbejdsstyring #Storbritannien #IglooSystem #Ventilation #VækstRob Collins og hans kone Hanna Moule opdrætter sammen med deres team fedekalve på deres Cobblers Farm i Worcester, England. De købte farmen i 2013 og i 2017 begyndte de at bygge en kalvestald med Holm & Laue igloer. I marts 2018 rykkede så de første kalve ind. Rob fortæller om erfaringerne med dette, dengang for ham nye staldkoncept.
Denne artikel beskriver
”I forbindelse med planlægningen af vores kalveopdræt koncentrerede vi os igen og igen om de tre vigtige områder:
- omgivelser og klimabetingelser,
- opdrætsmanagement,
- ernæring.
Og disse punkter orienterer vi os også i dag efter ved det daglige arbejde med kalvene.
En komplet ny opstart
Som ung opdrættede jeg kalve sammen med min familie, indtil jeg var 17 år gammel. Siden da har jeg ikke haft noget med kalve at gøre og havde glemt alt om det. Og jeg tror, det var en god ting!
Jeg ville deltage i et program for kalveopdræt fra firmaet Meadow Quality. Hertil skulle jeg bruge denne farm, hvor der dog ikke var noget ud over et gammelt skur. Derfor så vi på mange forskellige systemer til kalveopdræt. Men på en eller anden måde kom vi hele tiden tilbage til det koncept fra Holm & Laue, som vi havde set hos Joff og Emma Roberts (redaktionens kommentar: firmaet CalfIgloo, H&L forhandler i UK).
I en Meadow Quality-rådgivningsgruppe for kalveopdræt sammenlignede man data fra 10 forskellige bedrifter. Fire af disse bedrifter anvendte storrumsigloer fra Holm & Laue. Og disse iglo-bedrifter havde langt de bedste resultater. Da havde vi allerede truffet vores valg: Det skulle være igloer!
Vinden er din ven!
I forbindelse med projekteringen var retningen på iglo-bygningen vigtig. Joff havde rådet os til at bygge bygningen i retning øst-vest. Det viste sig at være helt rigtigt. Desuden rådede han os til at indrette ekstra båse ved siden af de egentlige kalvegrupper. Så er kalvene bedre beskyttede, og vi har alligevel stadig den nødvendigt luftudskiftning.
Her hos os er det meget blæsende. Det havde først gjort mig betænkelig, for jeg tænkte, at træk ikke er godt for kalvene. Og iglo-systemet er maks. åbent. Kalvene måtte jo dø som fluer. Men i dag ved jeg: ”Vinden er din ven!”. Den friske luft sørger for at fjerne smitstoffer og skadelige gasser fra stalden. Og hvis vinden bliver for kraftig, beskytter de lukkede gitre kalvene mod træk. Vi har opnået begge dele: god luftudskiftning og maksimal beskyttelse af kalvene.
Om sommeren bliver det stadig varmere i England. Tidligere har vi aldrig haft mere end 30 °C her på egnen. I dag har vi disse temperaturer flere dage om sommeren, og der er absolut en risiko for, at vi kan få op til 40 °C. Derfor har vi monteret store ventilatorer under overdækningen. Det har allerede været en succes. For netop når det er vindstille, kan vi blæse bakteriebelastet luft ud af stalden med disse ventilatorer.
Tab på under 0,5 %
Alle bokse er forsynede med foderpladsgitre. Vi fodrer kalvene med H&L 100 automaterne og har egentlig ikke brug for gitrene til fodringen. Men gitrene er meget velegnede til at kontrollere og behandle kalvene. Og vores kalve er meget sunde. Tabsraten ligger relativt stabilt på 0,44 % i hele opdrætsfasen!
Naturligvis har vi også sygdomstilfælde, men dem har vi god kontrol over. Med det aktuelle vaccinationsprogram har vi kunnet reducere behandlingstilfældene til under 20 %. For nogle partier af kalve ligger de også under 10 %. Det er meget afhængigt af vejret.
Dage med megen vind og konstant luftudskiftning er ikke noget problem. Men fugtige dage med tåge eller meget varme dage er et problem. Jeg ved ikke hvorfor, men også på varme dage ligger kalvene gerne inde i igloen. Jeg havde også villet montere ekstra ventilatorer for at forbedre udluftningen der. (redaktionens kommentar: Her har Holm & Laue allerede sørget for at rette op på det med det nye strøelses- og ventilationsspjæld.)
Fra 300 kalve pr. år til 1.300
I begyndelsen opdrættede vi i den første stald 280 til 300 kalve pr. år. Men hurtigt kom der en stald mere til, og vi kunne forøge antallet af kalve. Nu kører der med Meadow Quality er nyt projekt med 900 til 1.000 kalve pr. år, hvor kalvenes genetiske ydelser skal testes. Efter opdrættet af vores kalve registreres der mange data i fedekalvebedriften. Ved hjælp af DNA-tests skal der findes frem til, hvilken tyrelinje der giver de bedste resultater for fedekalvene.
Og ikke nok med det: Det er vores mål at opdrætte 1.300 kalve pr. år. I dag har vi båse med 15 til 16 kalve pr. gruppe. Nu vil vi udvide den nuværende stald, idet vi anbringer yderligere igloer for enderne. Så kan vi forøge gruppestørrelsen til ca. 20 kalve og faktisk opdrætte de ønskede 1.200 til 1.300 kalve pr. år. Og det kan vi gøre i samme stald!
Arbejdet skal kunne udføres af en enkelt person!
Kalvene modtages i en alder af 3 uger og vejer ca. 75 kg. De bliver ca. 9 til 10 uger hos os. I en alder af 13 uger når vi mindst op på en kropsvægt på 140 kg. Det vil sige, vi har en daglig tilvækst på 1.000 til 1.100 g. Det er fremragende!
Vi har en regel her i bedriften: Alt arbejde skal kunne udføres af en enkelt person alene! Og fordi arbejdet er enkelt organiseret, er vi alle glade for at arbejde her. Og i det hele taget er stalden en meget behagelig arbejdsplads.
Vi fodrer med to H&L 100 mælkeautomater. De fungerer rigtigt godt. Vores føres H&L 100 købte vi brugt. Den er nu ca. 13 år gammel. Og den anden H&L 100 har været i funktion siden 2020.
Mælkestationerne har vi anbragt tæt på automaterne. De er placeret således, at vi nemt kan lede kalvene ind i stationerne.
Desværre havde vi ikke tænkt over tilslutningerne og vandafløbet, da vi byggede iglo-stalden. Derfor ser der nu eventyrligt ud der. Vi var nødt til at improvisere meget. Men vi kunne sikre, at vi har en frostsikret vandtilførsel til automaterne. Derfor fungerer frostsikringsprogrammet glimrende. Automaterne er endnu aldrig frosset for os.
Ved ankomsten bliver kalvene vaccinerede og oplæres ved mælkestationerne. Og vi var fra begyndelsen begejstrede for, hvor hurtigt kalvene vænnede sig til stationerne.
Jeg elsker disse igloer!
Jeg kan konkludere: ”Jeg elsker disse Holm & Laue igloer!“
Jeg har set mange stalde, der er fuldstændigt klimastyrede, og de har alle problemer. Og så er de oven i købet fire gange så dyre som vores stald.”