Ifølge litteraturen er en omgivelsestemperatur på 10-25 °C optimal for nyfødte kalve. Man taler om en „termoneutral zone“. Det er en omgivelsestemperatur, som gør, at kalven ikke behøver nogen ekstra energi for at kompensere for kulde eller varme. Men allerede når kalven er fire uger gammel, falder denne værdi til 0 °C til 20 °C, hvilket betyder, at yngre kalve sagtens tolererer køligere temperaturer.

Men fra hvilken temperatur er varme temperaturer om sommeren stressende for kalvene?

Jeg kalder en yderligere vigtig aspekt gerne Jeg-efterlader-hunden-kun-kort-i-bilen-effekt! Hver sommer hører man de samme historier om folk, der kun lader deres hund være i bilen i ganske kort tid for lige hurtigt at gå til bageren. Bilen opvarmes dog inden for få minutter, og dyret kan ikke komme ud af denne situation, den er fanget.

Det kan ikke ske for dig? Hvordan ser det ud for dine kalve i enkeltiglooerne?

Når hytterne står i den varme sol, har kalvene ingen chance for et køligt sted. Ved direkte sollys er der nemlig endnu varmere ude i udløbet end i den opvarmede hytte. Derfor bliver kalvene indenfor og udholder varmen.

For kalven er det i sidste instans ikke så meget den maksimale dagtemperatur ifølge vejrudsigten, der er relevant, men i stedet den temperatur, som foreligger i kalvens opholdsområde. Den er ofte betydelig højere på grund af varmeakkumulering.

Og for at vende tilbage til temperatur-humidity-index (THI): Hvem har ud over termometeret også et hygrometer i stalden til at måle luftfugtigheden?

Derfor er situationen i din kalvestald ikke meget anderledes end for hunden, som lige akkurat når at blive befriet af et behjertet pensionistægtepar, som slår bilens siderude ind med en sten.

Så hvad skal man være opmærksom på, når temperaturen stiger om sommeren? Nedennævnte 12 punkter kan du bruge som rettesnor til mindre varmestress i kalvestalden.

Ofte anbefales det at anvende kalvehytter, som ikke opvarmes for meget. Forskellene mellem de forskellige hytter er faktisk enorm. Derfor bør man allerede ved køb af hytterne være opmærksom på, at materialet er uigennemtrængeligt for sollys. Desuden bør hytterne og igloerne være udstyret med et ventilationssystem, som tillader udveksling af frisk luft.

Selv hvis det ikke har regnet, kan strøelsen i kalvestalden være fugtig og medføre stigende luftfugtighed dér. Dagene efter en varmeperiode er ofte kritiske. Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft. Når luften så afkøles, kan der opstå kondensation, som ligeledes øger luftfugtigheden i kalveområdet.

Derfor bør man altid sørge for tørt strøelse. Nogle rådgivere anbefaler endog at udskifte strøelsen. Naturligvis ville sand, hvilket eksempelvis normalt bruges i USA, være et godt alternativ i varmt vejr (hvis udløbet er overdækket!). Men håndteringen og bortskaffelsen kan udgøre et problem på de fleste bedrifter.

Om vinteren er længere halmstrå fordelagtigt som strøelse til redebygning og isolering af kalvene. Men om sommeren kan hakkede strå eller savspåner sikre, at kalvene opmuntres til snarere at ligge PÅ halmen end I halmen. Så kan de bedre afgive deres kropsvarme.

Det, der er dokumenteret som velegnet til køer, er ikke ubetinget altid den bedste løsning til kalve. Naturligvis kan en velplanlagt ventilation reducere temperaturen i stalden mærkbart og således reducere varmestressen for kalvene. Men også om sommeren skal man sikre, at der ikke opstår træk.

Afkøling ved hjælp af vandtåge, som anvendes med succes hos køer, bør ikke anvendes i kalvestalden, fordi strøelsen kan blive våd.

Selv om kalvene drikker mælk ad libitum, har de desuden også behov for vand. Selv ved normale temperaturer har den ekstra mængde vand, de får, en meget positiv indvirkning på udviklingen af bakteriefloraen i vommen.

Men kalvene har et større behov for vand om sommeren for at udligne det fugttab, der opstår, når de sveder. Derfor skal man være opmærksom på, at kalvene dagligt råder over friskt, koldt vand. Det betyder, at vandet i spandene skal skiftes dagligt i enkeltbåse (helst to gange dagligt).

Man bør regelmæssigt kontrollere, at vandet i vandspande og drikketrug er rent i gruppebåse. Det er ikke kun algedannelse, der kan blive et problem. Da bakterier formerer sig hurtigt i lunkent vand, øges risikoen for, at kalvene bliver inficeret via drikkevandet. Det kan især være et problem ved drikketrug, som grupper af kalve drikker af.

Nogle rådgivere anbefaler at give kalvene elektrolytter via drikkevandet. Det er dog lettere sagt end gjort. Med MælkeTaxaen kan man faktisk iblande vandet elektrolytter og fylde det i vandspandene i enkeltbåsene efter mælketruget. Dette ville jeg også anbefale, hvis kalvene får mælk/vand restriktivt (dvs. maks. 8 l pr. dag), eller hvis de får sødmælk, som ikke er tilsat opgradering.

Men hvis kalvene fodres ad libitum, får de som regel flere næringsstoffer, end de behøver. Dog skal man være opmærksom på, at foderoptaget ikke falder om sommeren. Mere om dette under de næste punkter.

Når kalvene, som ovenfor beskrevet, skal bruge energi på at håndtere varmestressen, skal de også have tilført mere energi for fortsat at kunne generere en tilstrækkelig høj vægtøgning. Ellers aftager foderoptaget på varme dage, hvilket ikke gør tingene nemmere.

Om sommeren er særligt ad libitum-fodringen en udfordring, da mælken så står i spanden hele dagen ved varme temperaturer. Her finder bakterier et ideelt næringsgrundlag, og mælken kan blive sur under visse omstændigheder. En kontrolleret syrning til en pH-værdi på 5,5 hjælper dog noget. Ved sødmælksdrikning har det vist sig at være en fordel at pasteurisere mælken. Hvis mælken herefter syrnes til en pH-værdi på 5,5, forbliver den stabil, selv hvis den bliver stående i spanden i mere end 12 timer ved en temperatur, der overstiger 25 °C.

Speciel kalve-TMR eller müsli udmærker sig ved en høj fordøjelighed. Dog er næringsstofferne også meget modtagelige for skadedyr. Særligt når foderet bliver fugtigt, fordærver det let om sommeren. Derfor bør foderet udlægges til dyrene hver dag eller doseres ved hjælp af en kraftfoderdispenser, så kalvene altid har adgang til frisk foder.

Kalvene reducerer ofte kraftfoderoptaget før en tilbagegang i drikkeoptaget. Derfor er det fornuftigt at udsætte fravænningsfasen lidt i de få varme uger på året. Ellers opstår der ud over varmestress også et energiunderskud, fordi mælken tages hurtigere fra kalven, end den kan nå at optage ekstra kraftfoder.

Når kalvene ikke så gerne vil drikke i varmt vejr, bør man overveje at lægge fodringstiderne endnu tidligere om morgenen eller endnu senere om aftenen.

Det er helt sikkert muligt med god personaleplanlægning. Måske kan følgende fodringsplan være en løsning:

Ud over at flytte de ovenfor beskrevne fodringstider er det også fornuftigt at flytte alle andre former for arbejde med dyrene til morgentimerne. Det betyder, at arbejde såsom omstalding, udmugning og udlæggelse af strøelse, sundhedskontrol og afhorning bør ske på de mere kølige tidspunkter.

Det er både mere behageligt for kalvene og medarbejderne. Det er hensigtsmæssigt at tænke nærmere over en ”sydeuropæisk arbejdsdag”, hvor det primære arbejde udføres før middagspausen, hvorefter der holdes en længere ”siesta” om eftermiddagen.

Det er ikke kun varmen, der stresser kalvene, men også intensive flueangreb. For fluer elsker varme, og de elsker kalvenes ekskrementer, der indeholder letfordøjelige næringsstoffer fra mælketruget. I den forbindelse udgør fluerne ikke kun et hygiejnisk problem, men også en plage for dyrene, når de flyver rundt, sætter sig på dyrene og endog bider dem. Da antallet af fluer især stiger på varme sommerdage, udsættes kalvene for denne belastning ud over varmestressen.

Regelmæssig udmugning hver anden uge, hvor man SAMTIDIG sørger for at køre møget langt væk fra kalvestalden, kan reducere mængden af fluer. Hvis belastningen alligevel er for høj, bør man straks iværksætte yderligere foranstaltninger til fluebekæmpelse.

Hvad angår fluebelastningen er hygiejnen omkring mælkefodring også vigtig. Mælk i spande uden afdækning, spildt mælk på gulvet (pga. væltede spande) eller åbne MAT-sække tiltrækker fluer som en magnet.

Også området rundt om en mælkeautomats mælkestation er ideel for fluer: Her er der fugtigt, og der er altid nogle mælkerester, selv om det kun er et par dråber. Ud over den velkendte sutspuling anbefaler vi derfor også 2 x daglig rengøring af HygiejneStationen og spytkummen med en vandslange.

Men varmen er ikke kun en belastning, idet den også giver dig mulighed for at desinficere tomme kalvehytter direkte i solen efter grundig rengøring. Også jordoverfladen, som hytterne står på, er desinficeret efter få dage i solen. Dog kun, hvis du rengør hytterne grundigt i forvejen.