Kraftfoder til kalve bør mindst indeholde 11 MJ Me/kg og ca. 18 % råprotein. Indholdet af råfibre og aske bør ikke ligge over 10 %. Vær opmærksom på tilstrækkelig tilsætning af mineraler og vitaminer.

Men kraftfoder til kalve skal ikke kun indeholde alle nødvendige indholdsstoffer, men skal også leve op til tre yderligere krav:

• De skal både være sunde og letfordøjelige.
• De skal være meget velsmagende for at stimulere en høj tidlig optagelse.
• De skal være hygiejnisk upåklagelige, da kalvenes forsvarsmekanisme jo endnu er under udvikling.

Kalvestartfoderstoffer bør nedbrydes ved specielle forarbejdningsmetoder så meget, at de indeholdte næringsstoffer er let fordøjelige. Dette sker alt efter råstof, f.eks. ved varme og/eller tryk. Senere mere.

Udfordringen er dog, at komponenternes fordøjelighed ikke må føre til at de tilfører vommen for meget syre. I stedet for bør der anvendes komponenter, der nedbrydes langsomt i vommen og dermed er skånsomme for fordøjelsen.

Dette er især vigtigt, hvis målet er meget tidlige høje kraftfoderoptag. Det kan især være tilfælde, hvis kalvenes mulighed for at drikke er begrænset (d.v.s. under 8 l/dag) og man vil tidlig fravænne fra mælken (10 uger eller mindre).

Kraftfoderets opgave er at forsyne kalvene så tidligt som muligt med tilstrækkelig energi og protein for en meget god tilvækst. Dertil skal foderstofferne være meget velsmagende og medføre en tidlig optagelse. I sidste ende er det kalvene selv, der afgør, hvornår de begynder at optage fast føde.

Det som er let fordøjeligt for kalvene, er også en perfekt grobund for gnavere, kim og svampe. Gennem varmebehandling, f.eks. ved pelletering, dræbes indeholdte kim under processen, men også under opbevaring eller i fodertruget er der mange risici.

Således skal det altid undgås, at foderet bliver fugtigt. Det gælder både opbevaring og fodring i truget eller i skålen. Ud over regn og høj luftfugtighed sørger især kalvene selv for at foderet i skålen bliver fugtig, når de altid dykker med mulen ind i foderet, men så mere leger med det end spise det. Altså gælder det ikke at have for meget foder på en gang i skålen eller truget. Truget skal være tom hver dag, og foderresterne bør bortskaffes.

Generelt skelnes mellem energiholdigt og proteinrigt foder samt mineral/vitaminkomponenter.

Energiholdige komponenter

Den indeholdte stivelse i havre kan i høj grad udnyttes af kalvene. Stivelsens struktur i melkernen gør det meget nemt af udvinde enzymerne. Desuden nedbrydes stivelsen langsomt i vommen og de slimstofferne, som havren udvikler i fordøjelsessystemet, beskytter tarmvæggen.

Da også stivelsen i majs nedbrydes langsomt, er den ligeledes meget skånsom for vommen. Desuden elsker kalvene majs. Især i kalvemysli anvendes den gerne med hele kerner, da det tager længer tid at nedbryde det enkelte korn. Først fre en alder på 10–12 uger udskilles disse korn via ekskrementerne, hvorfor der ved kalvene fra denne alder bør anvendes valsede eller knuste kerner.

Også kornarterne hvede og byg er velegnet til fodring af kalve. De har et højt energiindhold, dog nedbrydes stivelsen hurtigere, hvorfor de kun bør indgå i begrænset omfang.

Melasse er pga. den indeholde sødme meget attraktiv for kalvene. Derudover binder melassen støvet i blandingen og holder de enkelte komponenter godt sammen ("klæbestof") hvilket gør at melassen er meget populær i egenblandinger og i mysli. Ved for høje andele i blandingen opstår der også en fare for diarre, hvorfor der bør blandes højst 5 % i kraftfoderet.

Også tør pulp tilfører sukker til foderet. Kalvene spiser det gerne og det er skånsomt for vommen.

Raps- og sojaolie tilfører blandingen energi i form af fedt. Desuden binder de støv. Bl.a. af hygiejneaspekter bør mængden dg begrænses til maks. 1 %.

Proteinholdige komponenter

Soja, raps og ærter, samt deres forarbejdningsprodukter udmærker sig ved en avanceret sammensætning af aminosyrer, som kalvene har nemt ved at nedbryde.

Dette gælder også for hørkager, der desuden producerer slimstoffer, der beskytter væggene i mave-tarm-systemet. Desuden elske kalvene smagen og de optager dem gerne.

Vitaminer og mineraler

Vitaminerne A og D er meget vigtige for kalvenes vækst og immunforsvar.

Dette gælder ligeledes for vitamin E, der desuden forebygger oxidations- eller ældningsprocesser i cellerne.

Vitamin C er meget sundt, som vi alle ved.

Og Vitamin B fremmer vommens udvikling, især i unge kalve.

Selvfølgelig er forsyningen med mineraler lige så vigtig. Men de produkter, der tilbydes på markedet er som regel endda overdoseret, således at der altid antages en tilstrækkelig forsyning af kalvene med vitaminer og mineraler, såfremt de gængse produkter anvendes i den anbefalede dosering.

Hvis man vil optimere de ovennævnte komponenter for kalve- og ungkvægfodring yderligere, kan man behandle dem under forarbejdningen.

Stivelsen i kornet nedbrydes f.eks. ved hydrotermiske metoder (dampopvarmning) således at det bliver lettere at fordøje. Denne metode anvendes også ved soja og andre proteinstoffer. Her opnås en forbedret fordøjelighed af proteiner, fordi visse stoffer, der hæmmer proteinfordøjelsen, nedbrydes herved.

Traditionelle metoder som skrælning, kværning, valsning eller flokkulation sørger også for en medre fordøjelse af komponenterne. Desuden er disse metoder med til at forebygge vomascidose.

Pelletering under opvarmning og tryk sørger desuden for en reducering af kim og forhindrer på naturlig vis at de enkelte komponenter separeres.